I Frivilligcenteret kan du få gratis hjælp og støtte. Vi har vores egne faste projekter, hvor vi tilbyder hjælp indenfor specifikke områder. Herunder kan du læse mere om vores tilbud.
Fælles for vores tilbud er at:
Derudover huser centeret en lang række foreninger og projekters tilbud. Det kan for eksempel være en patientforening, der er relevant for dig. Dem kan du læse om nederst under Find en forening.
Få et gratis samtaleforløb
Så kan du få gratis, kvalificeret og individuelt samtaleforløb på op til seks gange.
Vores frivillige terapeuter har alle en relevant faglig baggrund, der kvalificerer dem til at hjælpe. Forløbet er fuldstændigt anonymt og har ingen sammenhæng med hverken din læge eller kommune.
Madkassen – hent gratis mad
Alt er blevet dyrere, og for nogen er det en ekstra kostbar omgang at gå en tur i supermarkedet. I Frivilligcenterets projekt Madkassen kan du få udleveret overskudsmad fra de lokale supermarkeder. På den måde kan du spare penge, og samtidig er Madkassen med til at mindske madspild.
Økonomisk rådgivning – få styr på økonomien
I Frivilligcenteret har vi et hold af frivillige økonomiske rådgivere, der står klar til at hjælpe dig.
Så kan du benytte dig af Frivilligcenterets gratis økonomiske rådgivning. Rådgivningen er individuel og foregår i Frivilligcenteret i Humlebæk.
Ny Start – få et aktivt seniorliv
Kurset NY START er for dig, der er ved at slutte dit arbejdsliv og skal begynde et nyt og meningsfuldt kapitel af tilværelsen.
Måske overvejer du, hvad du gerne vil bruge din nye hverdag på, og hvordan dit nye livskapitel kan give mest mulig mening. Både for dig selv og måske også for andre.
Repair Café – spar penge og lev mere bæredygtigt
De fleste af os har et par godt slidte yndlingsbukser, som man ikke nænner at smide ud. Eller en lynlåsløs kjole, der længe har ligget og tørstet efter en lynlås. Men der er ikke grund til at smide det i småt brandbart.
I samarbejde med KulturStationen i Humlebæk, har Frivilligcenteret nemlig etableret en lokal Repair Café, hvor borgere kan møde op og få hjælp til selv at reparere deres tøj. Hver tirsdag sidder frivillige sykyndige klar til at hjælpe.
Tid og sted: Alle tirsdage udenfor skolernes ferier, kl. 19.30-21.00 på KulturStationen, Humlebæk Center 44, Humlebæk.
Pris og tilmelding: Tilbuddet er gratis og kræver ikke tilmelding. Du skal blot møde op.
Har du spørgsmål: Kontakt Repair Cafés projektleder Helle Søgaard på helle@frivilligcenteret.dk eller 25 47 40 85.
Er du en af de mange ukrainere, der siden krigen brød ud i Ukraine, er kommet til Danmark, så har du igennem Frivilligcenteret mulighed for at få hjælp til at skabe en ny og tryg hverdag i et fremmed land – langt væk fra mange af dem, du kender.
Medborgerhjælp – find vej i det offentlige system
Så benyt dig af Medborgerhjælp, som er Frivilligcenterets gratis rådgivningstilbud. Her hjælper kompetente frivillige rådgivere dig med at få overblik.
Rådgiverne har naturligvis tavshedspligt.
Det er ikke muligt at få hjælp til decideret sagsbehandling i Medborgerhjælp.
Hvor:
Frivilligcenteret, Teglgårdsvej 423a i Humlebæk.
Sådan gør du:
Skriv til medborger@frivilligcenteret.dk så vender en af vores rådgivere tilbage hurtigst muligt.
Frivilligcenteret er paraplyorganisation for omkring 50 forskellige foreninger og projekter, hvis tilbud og fællesskaber du kan benytte dig af. Læs om nogle af foreningernes og projekternes tilbud og find de kontaktoplysninger, du skal bruge her.
Du kan også give en frivillig hånd til centerets daglige drift. Måske er du vild med at ordne have og synes det kunne være hyggeligt at hjælpe os med at holde ukrudtet nede og blomsterne oppe i centerets have. Måske har du et par håndværkerhænder, der bare kribler for at hjælpe med forefaldende opgaver i centeret. Eller du har en skøn it-nørdet viden, der kan fungere som back up i centeradministrationens daglige arbejde.
Frivilligcenteret tilbyder vi det, vi kalder en frivilligsamtale. Her tager vi en god snak om, hvad du drømmer om og hvad vi kan tilbyde dig.
Ønsker du en uforpligtende frivilligsamtale:
Skriv til Frivilligcenteret – så kontakter vi dig hurtigst muligt.