Custom Sliding Vertical Menu

Madkassen

Spar penge og mindsk madspild

Alt er blevet dyrere, og for nogen er det en ekstra kostbar omgang at gå en tur i supermarkedet. I Frivilligcenterets projekt Madkassen kan du få udleveret overskudsmad fra de lokale supermarkeder. På den måde kan du spare penge, og samtidig er Madkassen med til at mindske madspild. 

Hver uge kører Madkassens frivillige ud for at hente overskudsmadvarer ved de lokale supermarkeder, der er lavet aftale med. De frivillige organiserer varerne og deler mad ud i både Humlebæk og Nivå på faste tidspunkter.

Madvarerne er primært frugt og grønt, brød og kolonialvarer, men mængden af overskudsvarer og hvilke varer der er til rådighed varierer fra uge til uge. 

Du behøver ikke fortælle, hvorfor du ønsker at få del i den uddelte mad – men blot stille dig i køen, når maduddelingen begynder.

Madkassens åbningstider

Humlebæk:  Mandag og onsdag kl. 15-16 ved Frivilligcenteret, Teglgårdsvej 423A.

Nivå: Tirsdag og torsdag kl. 13-14 på Byvejen 12.

Har du spørgsmål: Kontakt Madkassens projektleder Helle Søgaard på helle@frivilligcenteret.dk eller på +45 25 47 40 85 .

1050d065366b3f83c78fb155604f5b84-modified (1)

Helle Søgaard

Projektleder, Madkassen