Familieliv med diagnoser - For forældre til børn og unge med psykiatriske diagnoser

Har dit barn eller din teenager en diagnose, og trænger du til at møde andre forældre, der kender situationen indefra?
I ‘Familieliv med diagnoser’ mødes I med forældre i samme situation som jer selv, og I får nye redskaber til at håndtere hverdagen.
Om forløbet
Gruppeforløbet ledes af uddannede terapeuter og giver jer forskellige tilgange til at se bagom jeres barns adfærd og støtte jeres barn i dagligdagen og i livet med en psykisk diagnose.
Hvert møde består af et kort oplæg og god tid til erfaringsudveksling med de andre forældre. Det er ikke gruppeterapi, men vi arbejder terapeutisk. Det betyder, at der også er plads til følelserne og de svære ting ved at være forældre til et barn med udfordringer.
Forløbet behandler fire temaer: hverdagsliv, følelser, verden omrking os og relationer.
Hvem er det for
Forløbet er til forældre til børn og unge mellem 0 og 17 år med en psykiatrisk diagnose. Det er gratis for borgere i Fredensborg Kommune.
Datoer, tid og sted
I mødes fire gange, cirka én gang om måneden, fra kl. 16-18 i Frivilligcenteret, Teglgårdsvej 423A i Humlebæk.
Kommende datoer
- Tirsdag den 27. oktober 2026
- Tirsdag den 17. november 2026
- Tirsdag den 26. januar 2027
- Tirsdag den 23. februar 2027
- Torsdag den 25. marts 2027
- Torsdag den 22. april 2027
- Torsdag den 20. maj 2027
- Onsdag den 16. juni 2027
- Onsdag den 11. august 2027
Der er løbende optag, så når du/I starter op, skal I notere de relevante datoer fra ovenstående liste.
Tilmelding
Kontakt projektleder Malte Warburg på malte@frivilligcenteret.dk eller +45 22 24 40 85.

Malte Warburg
Projektleder, Familieliv med diagnoser