Vil du hjælpe de ukrainske flygtninge?

Vil du hjælpe de ukrainske flygtninge?

Krigen i Ukraine kalder på vores frivilligt engagement.

I Frivilligcenteret vil vi gerne hjælpe dig med at finde et sted hvor du kan gøre en forskel for de ukrainske flygtninge der i den kommende tid ankommer til Fredensborg Kommune.

Kontakt Helle Søgaard, Frivilligcenterets koordinator af frivillighjælp til ukrainske flygtninge på telefon: 25474085 eller mail: helle@frivilligcenteret.dk hvis du vil høre mere

Der er mange muligheder for at blive engageret i den frivillige hjælp til ukrainerne. Skriv en mail til de frivillige ledere som står for de forskellige områder:

Bliv venskabsfamilie for en ukrainsk familie

En venskabsfamilie er en familie, som ønsker at være med til at få den ukrainske familie, som I er matchet med til at føle sig velkommen i Danmark. Det kan være, at I vil vise dem de lokale museer, tage en gåtur på stranden eller i skoven, eller en million andre ting. Eller måske vil I have dem hjem til middag indimellem – måske lave mad sammen og introducerer hinanden til en fremmed madkultur?

På den praktiske side, så kan det være, at familien har brug for hjælp til at finde den lokale skole, eller måske tandlægen eller dyrlægen og har brug for jeres hjælp.

Det kan også være, at der er mindre børn, som vil lege sammen på den lokale legeplads eller teenagere, der vil ud og hygge sig sammen.

Man kan sige, at en værtsfamiliers ansvar er at være medmenneske og skabe lidt fællesskab omkring ukrainerne.

Skriv en mail til venskabsfamilier@frivilligcenteret.dk hvor du ganske kort fortæller om dig og din familie, så prøver vi at finde en dansk venskabsfamilie til dig eller jer. Læs mere her: Venskabsfamilier (frivilligcenteret.dk)

Tøj, sengetøj, legetøj

På KulturStationen i Humlebæk lige ved togstationen er der mulighed for, som ukrainer, at komme forbi og hente tøj, legetøj, sengetøj og lignende. Der er åbent hver lørdag kl. 11.00-13.00. Er du interesseret i at blive frivillig eller i at lave en aftale omkring at hente tøj så skriv til: hjaelpukraine@KulturStationen3050.dk

Rådgivning i forhold til det danske samfund

Skriv til generelraadgivning@frivilligcenteret.dk hvis du har lyst og kompetencer til at hjælpe vores nye medborgere med at finde vej i det danske samfund.

Praktisk hjælp?

Når du skriver til praktiskhjaelp@frivilligcenteret.dk får du fat i en gruppe frivillige der har hænderne skruet godt på og som vil prøve at hjælpe med forskellige praktiske udfordringer de ukrainske flygtninge måtte have.

Psykologiske Hjælp

Frivilligcenteret har en lille gruppe psykologer og terapeuter som tilbyder gratis samtaler eller gruppeforløb hvor man kan få lov til at tale om det der gør mentalt ondt i livet. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at blive frivillig så skriv til psykologiskhjaelp@frivilligcenteret.dk

Bliv frivillig i flygtningecenteret i Fredensborg eller Nivå

  • Hjælp flygtninge med at lande godt og opleve et fællesskab i centeret på Lystholm/Fredensborg. Hvis du vil i kontakt med frivillige ledere i Lystholm-fællesskabet så kan du skrive til lystholm@frivilligcenteret.dk
  • Hjælp flygtninge med at lande godt og opleve et fællesskab i centeret på Kridthuset/Nivå. Hvis du vil i kontakt med frivillige ledere i Kridthus-fællesskabet så kan du skrive til kridthuset@frivilligcenteret.dk

På vores Ukraine Facebook side ”Frivillig hjælp til ukrainere i Fredensborg Kommune” kan du løbende holde dig opdateret på frivillige tilbud, fællesskaber og aktiviteter. En del af teksten vil være på engelsk og/eller ukrainsk.

Fredensborg Kommune

Vores kommune har en hjemmeside hvor de løbende informerer om love og regler for de ukrainske flygtninge (også på engelsk). Derudover har de information omkring skolegang, jobmuligheder, og boliger for flygtninge. Gå til kommunens hjemmeside her. Du kan ringe til Fredensborg Kommunens Ukraine hotline på 24 93 72 71

AidUkraine er en meget spændende ny NGO som hjælper med transport, boliger, rådgivning mv.

Du kan læse mere om AidUkraine her. Kontakt AidUkraine på mail: network@aidukraine.dk

Røde Kors

Røde Kors eftersøgningstjeneste, som kan bruges til at lede efter pårørende, man på en ene eller anden ikke kan komme i kontakt med: https://www.rodekors.dk/tracing

Røde Kors parat hjælpenetværk, som i visse tilfælde kan hjælpe med korte enkeltstående praktiske opgaver: https://www.rodekors.dk/parat

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp har en hjemmeside der svarer på en masse forskellige spørgsmål man kan have som flygtning eller som dansker, der hjælper ukrainere. Se Flygtningehjælpens informationer her

Dansk Flygtningehjælp har udvidet åbningstiderne i Frivilligrådgivningerne
Ukrainere kan få juridisk eller socialfaglig rådgivning om fx visum, familiesammenføring, studie, arbejde, ydelser, mv., hos Dansk Flygtningehjælps Frivilligrådgivning på e-mail: raadgivning.odense@drc.ngo eller tlf.: 60268101 (telefontid: mandag-fredag kl. 9-12).

Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling tilbyder rådgivning til asylansøgere, flygtninge, indvandrere og andre, fx frivillige eller sagsbehandlere, som arbejder med asyl og repatriering. De kan også rådgive og informere om retsstillingen for ukrainere, som kommer til landet nu eller allerede er her.