Vågetjenesten i Ældre Sagen Fredensborg vågere.
Vi er en gruppe på ca. 20 vågere som sidder ved døende, så at ingen behøver at dø alene. Læs mere om Vågetjenesten her.
Det er en meget meningsfuld opgave også for dig som våger. Du får lov til at komme tæt på et andet menneske i en hel særlig situation. Du bliver fortrolig med døden -som vi alle kommer i berøring med og som kan være svært at have et naturligt forhold til.
Du kan være “føl” og følge med en erfaren våger så længe du har lyst, indtil du er helt klar til at våge selv. I vores “våge-fællesskab” mødes vi månedligt for at snakke om vore oplevelser og støtte og sparre med hinanden.
Hvis du er interesseret i at høre mere så er du velkommen til at kontakte Ingrid Prehn på i.o.prehn@gmail.com eller mobil 2010 1940