Categories U. kategori

Sund i naturen

Sund i Naturen – et tilbud til dig med stress, angst eller depression.

Der er plads til 7 kvinder og 7 mænd, der har udfordringer med stress, angst eller depression, til et forløb i naturen.

Tid: Hver torsdag kl. 10.00 – 12.30 fra den 15. april – 24. juni. (Der er ikke aktivitet Kr. Himmelfartsdag, den 13. maj)

Sted: Flere steder, bl.a. lejrpladsen i skoven Knorrenborg Vang, Fredensborg.

Forløbet byder på:• Ophold i naturens rum med guidning af vores naturvejleder og sundhedskonsulent.• Øvelser til ro, nærvær og sansning; smage, dufte, se og føle.• Smagsprøver på udvalgte foreningsaktiviteter som f.eks. bueskydning, Qi Gong og fiskeri.• Bålkaffe og hyggeligt socialt samvær med ligesindede under afslappende rammer.• Ny viden om natur og ideer til egne hverdagsture efter forløbet.

Mødested første gang, den 15. april, er p-pladsen ind i skoven Knorrenborg Vang fra Langstrupvej. Indkørslen ligger på modsat side af Langstrupvej 5. Se også kortet her.

Det er gratis at deltage, men tilmelding og en forsamtale er nødvendig.

Hvis du ønsker at deltage, kontakt sundhedskonsulent Line Berg Torsbakke på tlf. 2120 7202 eller mail: lbto@fredensborg.dk

Der tages forbehold for justeringer af forløbet, holdstørrelse mv. i henhold til de coronarestriktioner der måtte gælde i forløbeperioden.