Ny sorggruppe for børn starter op

Ny sorggruppe for børn starter op

Børn der mister en forælder eller en søskende – og børn der lever med livstruende sygdom tæt inde på livet risikerer ofte at gå alene med sorgen og de svære tanker. Ofte mangler børnene et fællesskab med andre, der står i samme situation. Derfor starter Frivilligcenteret i januar en sorggruppe op for børn og unge i alderen 6 til 10 år.

Gruppen er for børn og unge der har mistet en, der står dem nær, typisk en forælder eller søskende og for børn, der har livstruende sygdom i den nære familie.

I gruppen bliver der plads til både at grine og græde, at tale om følelser, tanker og være sammen med andre børn, der har de samme livsvilkår. Alt sammen i et trygt og fortroligt fællesskab. Der bliver også skabt plads til hyggelige aktiviteter, fx at bage pandekager i Frivilligcenterets køkken eller tegne samme ved fællesbordet.

Sorggruppen bliver ledet af Frivilligcenterets psykolog, Simone Bartholdy, samt en frivillig gruppefacilitator.

Gruppen afholdes i Frivilligcenterets lokaler Teglgårdsvej 423A 3050 Humlebæk hver anden torsdag fra 16-18. Den nærmere startdato følger.

Hvis du ønsker yderligere information, kontakt meget gerne psykolog Simone Bartholdy på mobil 22244085 (onsdag og torsdag) eller på simone@frivilligcenteret.dk