GENSTART -fra et aktivt arbejdsliv til et aktivt seniorliv

GENSTART -fra et aktivt arbejdsliv til et aktivt seniorliv

Efter et års pause er GENSTART nu tilbage for at hjælp dig med den ofte svære overgang til seniorlivet. Ældre Sagen og Frivilligcenteret står bag de to dages inspiration, samtale og overraskelser der hjælper dig til at lande godt på den anden side af arbejdslivet.

GENSTART finder sted d. 2. november kl. 10:00 – 15:00 og 9. november kl. 10:00 – 12:00 (man deltager begge dage da det er et samlet forløb).

Det kan være en stor forandring at gå fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse med større frihed. Det er som at starte på et nyt kapitel i sit liv, hvor spørgsmål som: ”Hvad skal jeg nu bruge tiden til, hvem kan jeg bruge min tid sammen med, og hvad skal vi være sammen om?”, trænger sig på.

PÅ GENSTART får du inspiration til at svare på disse spørgsmål. Du møder også andre, som går med samme overvejelser, og I får mulighed for at tale sammen om interesser og ønsker til godt og aktivt seniorliv.

Vi sætter fokus på:

  • Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv – hvorfor kan det være så svært?
  • Hvordan finder jeg ind i et seniorliv med aktivitet, mening og gode relationer?
  • Hvilke foreninger, projekter og fællesskaber findes der i Fredensborg Kommune, som kunne være attraktive at komme i kontakt med?

At være aktiv, at være en del af et fællesskab og have en meningsfuld hverdag er ofte til en vis grad givet, mens man er på arbejdsmarkedet. GENSTART giver dig et sted og et netværk, hvor du sammen med andre kan tale om, hvordan du får et seniorliv med aktivitet, fællesskab og mening!

Vi håber, at du tager hjem fra GENSTART med masser af ideer til at planlægge et seniorliv med aktiviteter og relationer, som passer til dig og måske endda med et nyt
netværk, der kan støtte og udfordre dig i dit nye livskapitel.

Kurset er gratis, idet det støttes økonomisk af Fredensborg Kommune og gennemføres i et samarbejde mellem Ældre Sagen i Fredensborg og Frivilligcenter Fredensborg.

Læs mere og tilmeld dig her

For yderligere information kontakt Frivilligcenteret på E-mail: info@frivilligcenteret.dk – Tlf.: 3028 4085