Categories Aktuelt Nyhed

Er du voksen og har du AD(H)D og har du lyst til at mødes med andre, der også har diagnosen?

Så har du nu muligheden, hvor Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm og ADHD-foreningen tilbyder en gå-gruppe for voksne med AD(H)D. Gruppen ledes af to frivillige, som hver gang har et tema med, som berører livet med AD(H)D, og som samtalerne under gåturen tager udgangspunkt i.

Gå-gruppen starter onsdag d. 7. april, mødetidspunkt er klokken 17.00.

Mødested er udenfor ved det gamle rådhus, Rungstedvej 1, og selve gåturen vil være til det smukke Arboretet. Gåturen varer en times tid.

Vil du gerne vide mere og/eller tilmelde dig gå-gruppen, så kontakt Anette F. Helland.

Mail: koordinator@frivillighorsholm.dk eller på telefon: 2883 4326

Vi følger retningslinjerne ift. Covid-19 og de gældende restriktioner ift. deltagerantal, tilpas afstand mm.