Frivilligcenteret lukker pga. Coronavirussen

Frivilligcenteret lukker pga. Coronavirussen

Efter myndighedernes vejledning lukker vi Frivilligcenteret frem til 11. maj.

Lad os huske på dem omkring os der har brug for ekstra omsorg

Coronavirussen kan medført et ekstra pres på vore medborgere, naboer, bekendte og familiemedlemmer. Der er ekstra brug for civilsamfundets næstekærlighed i disse uger. Her er nogle idéer til hvad vi kan være opmærksomme på.

– Det kan være du kender nogen i risikogruppen (eller som er i karantæne), og som ikke ønsker at komme for meget ud, men har brug for at få handlet ind.

– Telefonsamtaler eller Facetime smitter ikke! Der er ikke grund til at nogle bliver isoleret! Vi kan bruge vores teknologi til at være i kontakt. Overvej om der er mennesker, som du kender, der måske er særligt bekymrede i denne tid. Et ring i ny og næ vil måske give personen en oplevelse af stadigt at være en del af fællesskabet.

KONTAKT FRIVILLIGCENTERET

Vi er her stadigt! Du kan stadig kontakte Frivilligcenteret de næste uger både på vores mail: info@frivilligcenteret.dk og vores telefon: 30284085