Igennem to år har lederteams fra foreninger og kommunale projekter med frivillige være på KURSEN, et læringsfællesskab, der hjælper frivillige ledere med strategi, fokus og lederrollen. Du og dit team kan være med på tredje år som starter i september.
Fredensborg Kommune og Frivilligcenteret inviterer frivillige sociale foreninger til at deltage i KURSEN, hvor frivillige ledere følges ad og sammen udvikler deres foreninger og projekter.
Er du leder i en frivillig social forening?
Kender du det, at hverdagen og den løbende mødeplanlægning i foreningen tager al din opmærksomhed? At der sjældent er tid og overskud til at spørge dig selv og din bestyrelse om foreningen er sund og på rette vej?
Kunne du tænke dig at:
- få inspiration til at udvikle din forening?
- blive en del af et fællesskab med andre frivillige ledere, der kender passionen bag og udfordringerne ved at lede frivilligt?
- blive udfordret til at tænke nyt i dit frivillige engagement og få ny energi til din frivillighed?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, og hvis du er leder i en frivillig social forening, så er Læringsfællesskabet KURSEN noget for dig.
Deltagelse og tidspunkt for KURSEN:
For at deltage i KURSEN skal du samle et team af ledere eller bestyrelsesmedlemmer i din forening. Vi forventer, at I stiller med et team på 2-5 personer.
KURSEN vil bestå af 2 fysiske samlinger på et år, samt nogle online- eller telefonsamtaler. Selve forløbet starter i september og de øvrige samlinger afvikles i Marts (3 timer)
Hvad kan jeg forvente?
Til læringsforløbets første samling skal du og dit team tage temperaturen på jeres forening og sætte en ny kurs – er I der, hvor I vil være? Skal der ske noget nyt? Hvilken retning skal I gå i? hvordan griber I processen an?
I vil få ny inspiration fra frivillige ledere og spændende case-historier fra andre kommuner, mens I vil blive guidet igennem en proces, der har til hensigt at hjælpe jeres forening i den retning, som I drømmer om at gå.
Tilmelding og kontakt:
Læringsfællesskabet KURSEN er støttet af Social- og Seniorudvalget i Fredensborg Kommune. Deltagelse, forplejning og kursusmaterialer er gratis. Der er et begrænset antal pladser til rådighed, så vent ikke for længe med at melde din forening til.
Du har først fået en plads på KURSEN, når du har modtaget en mail med bekræftelse på dette fra arrangørerne. Tilmeldingen som foregår pr. mail til peter@frivilligcenteret.dk er derfor kun at betragte som en interesse tilkendegivelse og ikke en bindende tilmelding.
Peter Søndergaard, peter@frivilligcenteret.dk, daglig leder af Frivilligcenteret, hvis du og din forening er interesseret i at deltage, eller hvis I har spørgsmål til KURSEN.